Velkommen til Andelsboligforeningen Rosenlund

Andelsboligforeningen Rosenlund er stiftet i 1983 og tæller i dag 62 andelsboliger, 3 erhvervsandele og et erhvervslejemål. Foreningen ligger på Østerbrogade 88-90 på indre Østerbro i København.

Erhvervsandelene er butikker på Østerbrogade og boligerne strækker sig fra forhuset på Østerbrogade til to bygninger i et system af fire gennemrenoverede baggårde.

Du kan læse mere om vores forening her på siden, ligesom du kan hente dokumenter om foreningen – f.eks. referater af generalforsamlinger, årsregnskaber og vedtægter.